FreeSync vs G-Sync: Hvad er bedst til gaming?

Når to skærmbilleder "kolliderer" med hinanden, fordi skærmene har forskellig opdateringsfrekvens, kaldes det screen tearing. Det opstår, når enhederne ikke kan følge med de data, grafikkortet sender, hvilket forårsager forvrængning. Screen tearing er nemt at få øje på, da det får et skær eller en forskydning til at vise sig på skærmen.

På samme måde kaldes det game stuttering, når gameplayet afbrydes, for eksempel af en pause eller en frysning. Det påvirker naturligvis spiloplevelsen på grund af lag og gør spillet mindre underholdende. Game stuttering kan vise sig som korte pauser, lavere billedfrekvens og ujævn ydeevne.

Flere faktorer, såsom utilstrækkelig hardware eller software, netværksproblemer og dårlig spoptimering, forårsager den slags problemer. Her kommer teknologier som G-Sync og FreeSync ind i billedet. Disse skærmteknologier understøtter gameplayet ved at synkronisere skærmvariabler eller høje opdateringsfrekvenser for at undgå forvrængninger, hakken og pauser, så spiloplevelsen forbliver sjov.

Hvad er V-Sync?

Vertikal synkronisering, eller V-Sync, er en skærmteknologi, der oprindeligt blev udviklet for at hjælpe med at forhindre screen tearing, en forvrængning, der opstår, når skærmbilleder "kolliderer" med hinanden. V-Sync forhindrer det ved at sætte en grænse for antallet af billeder i sekundet (FPS), som et program kræver. Kort sagt registrerer det skærmens eller skærmenes opdateringsfrekvens og justerer billedbehandlingens hastighed.

V-Sync kan godt bruges, når man spiller moderne videospil, men det fungerer bedst med ældre spil. Det skyldes, at teknologien sænker billedfrekvensen fra grafikkortene, så den matcher de ældre standarder.

Lad os se på, hvordan et almindeligt computerspil fungerer, så det er lettere at forstå. Et computerspil kører med 60 FPS, men avancerede spil kan køre med 120 FPS eller mere. Derfor bør skærmen have en opdateringsfrekvens på 120 Hz til 165 Hz for at yde optimalt. V-Sync er dog kun nyttigt, når grafikkortet leverer en høj FPS, og skærmen kun understøtter en opdateringsfrekvens på 60 Hz, hvilket er almindeligt i ældre udstyr og skærme, der ikke er beregnet til gaming.

Derfor fungerer V-Sync godt med billige eller ældre enheder, men forringer ydeevnen på avancerede grafikkort.

Fremkomsten af adaptive sync-teknologier

Brugere og udviklere opdagede, at selvom V-Sync fungerede godt med ældre skærme, forhindrede det ofte moderne grafikkort i at yde deres bedste. Som følge heraf udviklede producenterne særlige skærmteknologier med opdateringsfrekvenser på helt op til 144 Hz, 165 Hz og 240 Hz. Det førte også til fremkomsten af andre teknologier, såsom FreeSync og G-Sync.

FreeSync udkom i 2015 og blev udviklet af AMD. Den ligner G-Sync ved, at den bruger adaptiv synkroniseringsteknologi til LCD-skærme. FreeSync reducerer screen tearing og hakken, som skyldes manglende kompatibilitet mellem skærmens og indholdets billedhastighed.

G-Sync, der udkom i 2013, blev derimod udviklet af NVIDIA for at synkronisere en brugers skærm med en enheds grafikkortoutput. Den blev især populær blandt gamere takket være opdateringshastigheder, der forbedrede ydeevnen markant.

Disse skærmteknologier er designet til at løse problemer med skærmens ydeevne, forbedre billedelementer og give brugerne en bedre spiloplevelse. G-Sync og FreeSync har til formål at forbedre ydeevnen, justere outputhastigheden, eliminere screen tearing og forhindre billedfejl.

Hvad er FreeSync?

FreeSync refererer til royaltyfrit udstyr. Teknologien er "åben", og producenter kan bruge den uden at betale AMD. Teknologien bruger Adaptive Sync-standarden, som er indbygget i DisplayPort 1.2a-standarden, til at justere og synkronisere indholdets billeder.

Hvad er en FreeSync-skærm? Enhver skærm med denne indgang er som standard kompatibel med FreeSync-teknologi. Når det er sagt, er FreeSync ikke egnet til ældre forbindelser som VGA og DVI.

En af hovedforskellene mellem FreeSync og G-Sync er, at førstnævnte koster mindre end enheder med G-Sync. En anden forskel er, at en FreeSync-skærm ikke har HDR, men nogle har det for at reducere bevægelsesujævnhed. Forskellen i selve visningen er derfor næsten uden betydning. Den er især et skridt over V-Sync, men ligesom G-Sync har den ulemper.

Man kan argumentere for, at dens varianter (FreeSync, FreeSync 2 HDR, FreeSync Premium) har nogle forbedringer, som kompensation for lav billedhastighed (LFC), mulighed for at skifte mellem standard dynamisk område (SDR) og understøttelse af højt dynamisk område (HDR).

Hvad er G-Sync?

G-Sync overvåger ligesom FreeSync GPU'ens hastighed og justerer eller synkroniserer skærmens opdateringshastighed for et jævnt billede. Det mindsker også risikoen for screen tearing, lag og andre skærmproblemer. G-Sync styrer skærmens vertikale blankingsinterval (VBI), registrerer pauser mellem det aktuelle billede og det næste og synkroniserer overførslen af information for at undgå billedfejl.

I modsætning til FreeSync er G-Sync ikke open source og kan være dyrere. Derudover kan G-Sync kun køre inden for Nvidias rammer. Nvidias hjemmeside oplister de skærme, der er certificeret til at køre G-Sync, og det kan være besværligt, hvis du allerede har en skærm.

I øjeblikket findes G-Sync i to varianter: G-Sync og G-Sync Ultimate. Sidstnævnte er en mere avanceret version. Alligevel er kravene til skærmen stort set de samme, med tilføjelse af fabrikskalibreret, nøjagtig understøttelse af SDR-farver (sRGB) og HDR-farver (P3).

FreeSync vs G-Sync: Hvad er forskellen?

Tabellen nedenfor gør det nemmere for dig at se de forskellige funktioner i hver teknologi.

FreeSync	G-Sync
● Synkroniserer med AMD-grafikkort og nogle gange NVIDIA-grafikkort, afhængigt af skærmen.	● Synkroniserer med NVIDIA-grafikkort
● Gratis	● Har premiumpriser mellem $200 og $300
● Eliminerer screen tearing og hakken	● Reducerer screen tearing og hakken
● Bruger DisplayPort og nogle gange HDMI	● Bruger et DisplayPort-stik
● Har VRR med baggrundslys-strobing	● Har ikke VRR med baggrundslys-strobing

 

FreeSync og G-Sync er begge baseret på AdaptiveSync, men G-Sync og G-Sync Ultimate kræver en proprietær Nvidia-chip. Skærmproducenter skal købe den, hvis de vil have deres skærme certificeret som G-Sync eller G-Sync Ultimate.

FreeSync er derimod en åben standard. Der er ingen omkostninger forbundet med den, så den er billigere. Ikke alle G-Sync-kompatible skærme kræver denne chip, men de fleste FreeSync-skærme er også G-Sync-kompatible.

Ydeevneanalyse

De fleste tekniske fora og anmeldelser er enige om, at der ikke er den store forskel på FreeSync og G-Sync. Selvom G-Sync er en smule mere avanceret, har begge mere eller mindre samme standarder for input lag og tearing. G-Sync kræver dog en investering, som nogle finder dristig.

Vælg FreeSync, hvis du vil have lav input lag og ikke har noget imod tearing. Men hvis du vil have bløde bevægelser uden tearing og med minimalt input lag, og du har budgettet til det, er G-Sync og skærme med G-Sync noget for dig. Men bare fordi FreeSync er et halvt niveau under G-Sync, er det ikke en dårlig investering.

Overvej at se på forskellige skærmteknologier ud fra, hvilken type spil du spiller. Da der ikke findes én "ideel" billedhastighed for alle, for enhver opgave og for enhver type spil, bør du vælge den, der passer bedst til dig.

• Singleplayer-spil - 30 til 60 FPS
• Multiplayer-spil - 120 FPS
• Konkurrencespil eller fordybende spil - 240 FPS

Ikke alle spillere eller spil har de samme krav, så ikke alle behøver krævende hardware. Hvis du spiller mindre krævende spil og prioriterer ydeevne, kan du overveje en 144 Hz-skærm og en billigere GPU. En bedre skærm kan trods alt være dyr.

Men hvis du er vant til at spille krævende spil, har du brug for mere grafisk kraft end ydeevne, så en 60 Hz-skærm og en kraftig GPU er gode valg.

 

Brugeroplevelse og markedets modtagelse

Ifølge rapporter fra 2019 har FreeSync og G-Sync mindre markedsandele. FreeSync ligger på 5,8 %, mens G-Sync har 3,3 % af markedet. Selvom mange mener, at sidstnævnte er lidt bedre, er dens andel mindre. Det handler i sidste ende om prisen.

I et interview indrømmede Tom Petersen, Nvidias direktør for teknisk marketing, at prisen kan virke afskrækkende for mange. Men det handler om "værdi", ikke om pris. Petersen indrømmede, at udviklingen af G-Sync-skærme placerer dem i et dyrere markedssegment, men G-Sync var altid tænkt som et premium produkt. Brugerne får en standardiseret oplevelse på tværs af enheder, hvilket adskiller dem fra konkurrenterne.

FreeSync er derimod mere alsidigt, da enheden kan bruges til andet end gaming. Desuden gør dets open source-natur og lave omkostninger for producenterne det til et attraktivt valg.

En anden grund til, at folk vælger FreeSync, er, at det kan bruges på tv takket være HDMI 2.1. Det betyder, at det understøtter signaler med høj opløsning ved højere billedhastigheder og et tredje VRR-format baseret på Adaptive Sync-protokollen. Samtidig markedsfører G-Sync sig fortsat som et mere premium produkt.

Fremtiden for adaptiv synkroniseringsteknologi

Det gamle ordsprog "Alt godt får en ende" gælder også for adaptiv synkroniseringsteknologi. Som udviklingen går, kan FreeSync og G-Sync snart blive forældede.

Video Electronics Standards Association (VESA) arbejder på en ny Adaptive Sync, så den bliver en fælles standard for adaptiv synkronisering i hele skærmbranchen. Hele idéen om en "certificering" vil ikke længere have betydning, da VESA's Adaptive Sync vil overtage pladsen fra AMD- og Nvidia-logoerne på enheder.

I øjeblikket er det nye system i testfasen, og man har diskuteret Dual Mode-funktioner på OLED-gamingskærme. Der er ikke meget at sige om microLED endnu. Hvem ved, hvad fremtidige, mere avancerede versioner vil kræve?

Afsluttende tanker

Når dagen er omme, afhænger dit valg helt af dit budget og dine præferencer. Uanset hvilken adaptiv synkroniseringsteknologi du vælger, FreeSync eller G-Sync, får du en jævn gamingoplevelse.

Hvis du leder efter en skærm, der kan det hele, så overvej MP 4K-skærmen. Den har indbygget FreeSync-teknologi, så du ikke behøver at bruge penge på ekstra udstyr. Dens fleksible tilslutningsmuligheder (DisplayPort, HDMI og VGA) og ultratynde skærmramme gør den til en af de bedste skærme til mange aktiviteter, blandt andet gaming.